Generelle oplysninger
Indmeldelse i foreningen

Vil du være med, kan du indmelde dig ved at ringe til Helene Jensen på tlf.: 5854 5156 og sende pengene på check, netbank eller girokort. (Giro (01) 945-6457, Fuglebjerg Husflid).



Aktiviteterne kan deles op således

- aktivitets-aftener.

- 1 weekend-kursus om måneden.

- 1 generalforsamling om året med spisning.



Det årlige kontingent er

- Enkeltmedlemmer betaler 50 kr. om året.

- Et familiemedlemskab gælder for husstandens voksne medlemmer samt hjemmeboende børn under 18 år og koster 75 kr. om året.



For kontingentet får man

- Program udsendt 2 gange om året, samt et eller to breve mere med nyheder eller uddybende oplysninger til tidligere annoncerede arrangementer.

- Gratis adgang til alle arrangementer på de almindelige aftener.

- Gratis kaffe eller the med brød ved alle arrangementer.

- Rabat på kurser (på et weekend-kursus f.eks. 50 kr.)

- Gratis adgang til generalforsamling med spisning.



Medlemskab af Dansk Husflids Selskab

Hvis du er medlem af Dansk Husflids Selskab, er du samtidig enkeltmedlem af en lokal husflidsforening.

Ønskes hele familien som medlemmer, skal der tegnes et tillægsmedlemskab i Fuglebjerg Husflid til 50 kr.

For at være medlem af Fuglebjerg Husflidsforening skal du på giroindbetalingskortet til Dansk Husflids Selskab huske at skrive, at du ønsker at være medlem af Fuglebjerg Husflid.

Du kan selvfølgelig være medlem af en anden husflidsforening gennem Dansk Husflids Selskab, så betaler man blot almindelig kontingent til Fuglebjerg Husflid. Kontingent tilbagebetales ikke, hvis du melder sig ud af foreningen.



Mødested

Alle arrangementer afholdes – hvor intet andet er nævnt – på Fuglebjerg Skole i Fuglebjerg. Fuglebjerg ligger mellem Slagelse og Næstved, og med bus nr. 88 – fra både Slagelse og Næstved, bliver du næsten kørt til døren, da busterminalen ligger lige ved skolen. Er du selvkørende er det nemmest at parkere ved Indre Krummerupvej. Der vil være skilte sat op, som fortæller, hvor vi er!



Medbring

Til vore kurser – både endags- og weekendkurser anbefaler vi at tage madpakke med.

Husk

Du er altid velkommen til at tage egne arbejder med på aktivitetsaftenerne. Du er altså ikke bundet af emnet den pågældende aften.



Tilmelding:

Vil du med på et kursus.
Så ring til Helene Jensen på 5854 5156 og hør om der er plads. Er der det, sender du pengene på check,netbank eller giro (01) 945-6457 – eller du sørger for, at hun på anden vis får pengene. Husk altid at skrive hvilket kursus du ønsker at deltage på.



Du er først rigtig tilmeldt, når pengene er fremme!

Husk at tilmelde dig allersenest 14 dage før –men hvorfor vente? Det er da ærgerligt, hvis der er optaget! Et flere dages kursus kan ikke deles mellem flere deltagere.

Tilbagebetaling kan kun ske ved afbud senest 14 dage før kursets afholdelse.





Hotelordning

Kommer du langt fra, når du skal på weekend-kursus – som mange jo gør, kan vi klare mad og overnatning. Dette arrangeres privat, og du bor og spiser i 2 døgn hos en familie. Det koster 250.- kr. Du kan tilmelde dig til ordningen samtidig med tilmelding til kursus.



Til de almindelige mødeaftener behøver du ikke tilmelde dig. Der kan du bare komme. På alle kurser er der morgenkaffe med rundstykker kl. 10 og om eftermiddagen kaffe med brød - med i prisen.



Gavekort.

Det vil altid være en god gave at give et års medlemskab – eller et kursus – ring til kassereren, så ordner hun det.

Admin